Geovidenskab

Et beslægtet fag til astronomi er geovidenskab, hvor man især arbejder med Jordens struktur og tidslige udvikling. I Geologien/geofysikken arbejder man med de samme spørgsmål men for alle kloder i Solsystemet – deraf slægtsskabet.

Herunder er der links til nogle noter + øvelser i GV.

En note om nord- og sydlys inkl. et fortran-program til at simulere partikelbaner langs magnetfeltlinier. (Du skal omdøbe aurora.0exe til aurora.exe før det kan køre.) (1/10-20.)
 
Programmeringsprojekt i samarbejde med matematik ifm. SRP-forløb. Forløbets omfang er 12 moduler à 95m, hvoraf halvdelen er i GV. Se plan-eksempel her. Samme forløb er også gennemført af Peter P. Kjeldsen, hvor MA og Fy var de bærende fag. Noterne til det forløb kan du finde her.
 
En note om hvordan man kan vurdere, hvor høje bjerge teoretisk set kan blive på Jorden og på andre kloder i solsystemet.
 
En regnearksopgave hvor man blandt andet skal tegne en lysstråles bane, når der er mulighed for fata morgana. Opd. 25/8-2022.)
 
En øvelsesvejledning med teorien bag seismik for en to-lagsmodel. Man skal bruge seismikudstyr, som kan bestilles hos geoinstrumentbank.dk.
 
En opgave hvor eleven skal beregne CO2-ækvivalenter for mælke- og kødproduktion fra malkekvæg.
 
Et forløb, hvor eleverne måler Jordens omkreds og tyngdeacceleration og derefter beregner dens masse og densitet. Resultatet sammenlignes med en målt densitet for en lokal sten.
Endelig undersøges trykket som funktion af højden ved brug af en simpel lineær model.
 
En note om pendulet og dets anvendelse til at bestemme Jordens tyngdeacceleration. Med en GPS kan man også bestemme Jordens, radius og masse og middeldensitet.
 
Hvordan daterer man klipper og sten ved hjælp af isotopmålinger? (Opdateret 23/9-2022.) Hvis man ønsker at arbejde med kædehenfald, f. eks. ifm. en SRO- eller SRP-opgave, så er der en note her, man kan se på. (Opdateret 4/6-2022.)
 
(Redigeret 15/11-2021.) En øvelsesvejledning med teorien bag wennersondering. Til fortolkning af dataene er der også et regneark, som er udviklet af Bo Holm Jacobsen, Århus Universitet. Regneark til modelbestemmelse af dybden er her. Man skal bruge udstyr fra geoinstrumentbank.dk.
 
(Redigeret 7/9-2022.) Tekst om dannelsen af solsystemet samt om livsbetingelser – herunder nedslag fra rummet. Kraterprogram til TI nSpire findes her.
 
En lille opgave om at undersøge satellitbilleder fra Earth Observatory.
 
Benny Lautrup har i KVANT nr 2, 2005 skrevet en lille artikel om tsunamier. Den er der henvist til her.
 
Vedvarende energi. (Redigeret 20/6-2022.)
En note om vindmølle- og solenergi.
 
En note om gasfysik, vejret og klimaet og en klimamodel for en planet. (Opdateret 15/11-2022.)
Her er et link til TInSpire-dokumentet vådadiabat.tns.
Her er et link til en TInSpire-model over atmosfæren, hvor man kan beregne dugpunktstemperatur og nedre skyhøjde samt andre størrelser.
Her er et link til en datafil med transmissionskoefficienter for stråling: atmosfæremodel.
Her er et link til en planetatmosfæremodel, der er bygget på Kiehl og Trenberths model.
Her er et link til et arkiv med et simpelt TInspire/Python/Windows-program, der kan beregne Jordens- samt atmosfærens nedre- og øvre temperaturer ved indtastning af CO2-koncentration og andre parametre.
 
Simulering af vulkanske bombers banekurver vha TI nSpire.