For at sikre sig at kernestoffet er gennemgået på et astronomi-hold i gymnasiet vil jeg læse følgende noter, som findes på dette websted (på nær punkt 6):

1. Introduktion til astronomi. (pp. 3-21^m, 22ⁿ-33.)
2. Solsystemet og livsbetingelser. (pp. 4-21, 27-32, 34-42. (45-52 hvis eleverne er vilde med nedslag.)
3. Observationer i astronomi. (pp. 6-13, 16-19.)
4. Exoplaneter. (pp. 3-10, 13-20, 24.)
5. Solen og andre stjerner (pp. 3-26.)
6. Det levende univers – om planeters- og exoplaneters egenskaber. (ca. 20 sider.)
7. Sorte huller. (pp. 3-8.)
8. Mælkevejen og andre galakser. (pp. 3-17.)
9. Kosmologi. (pp. 3-7, 10-16m, 17-18, 20-21.)
10. Diverse opgaver fra dette websted samt fra bogen Astronomiske observationer og eksperimenter fra Fysikforlaget.

Det giver i alt 155 sider + 20 sider fra Det levende univers, og dertil kommer supplerende stof.

I forhold til læreplanens mål når man med ovenstående tekster følgende

• Eleverne skal kunne orientere sig på stjernehimmelen og kunne identificere planeter og udvalgte stjernebilleder.
  • Introduktion til astronomi opfylder det mål.
• Eleverne skal kunne forklare elementære astronomiske fænomener med udgangspunkt i fænomener som dag og nat, Månens faser, formørkelser, planeternes bevægelse samt årstidernes skiften.
  • Introduktion til astronomi opfylder det mål.
• Eleverne skal kunne gøre rede for det moderne astronomiske verdensbillede.
  • Kosmologi samt Solsystemet og livsbetingelser opfylder det mål.
• Eleverne skal kunne redegøre for markante skift i det astronomiske verdensbillede.
  • Hvis man italesætter det ifm solsystemet og kosmologien.
• Eleverne skal kunne indhente, bearbejde og fortolke astronomiske data
  • Man kan bearbejde- og fortolke data ved hjælp af teorien i noten Observationer i astronomi.
• Eleverne skal have indsigt i anvendelsen af modeller til kvalitativ og kvantitativ beskrivelse af astronomiske fænomener og processer.
  • Især i emnerne om de nære fænomener samt kosmologien vil dette mål kunne opfyldes.
• Eleverne skal kunne bearbejde en elementær astronomisk tekst og gøre rede for de benyttede faglige begreber og den faglige argumentation.
  • Ved læsning af noterne bør dette mål blive opfyldt.
• Eleverne skal kunne søge information om et astronomisk emne fra forskellige kilder og vurdere pålideligheden.
  • Her kan eleverne få dette punkt ved at hente oplysninger databaser/NASA/ESO/ESA og rogue hjemmesider. Det kan ske ifm et astronomi-projekt.
• Eleverne skal kunne udvælge og strukturere relevante og centrale astronomiske elementer og kunne formidle astronomiske emner til en udvalgt målgruppe.
  • Elevernes projekt kan udmunde i et foredrag, en video eller lignende.
• Eleverne skal demonstrere viden om fagets identitet og metoder.
  • Det kommer af sig selv med arbejdet af pensum.
• Eleverne skal undersøge problemstillinger og udvikle løsninger, hvor fagets metoder anvendes.
  • Her må noget innovation for eksempel i spil. Det kan noterne ovenfor nok ikke bruges til.

I forhold til læreplanens kernestof når man med ovenstående tekster

• Solsystemets opbygning og dynamik, herunder Solens påvirkning af forskellige objekter i Solsystemet.
  • Nordlys er ikke med i noterne ovenfor, men der er i siden med tekster en svær en, der hedder Aurora, som man kan tage fat i.
• Planeters egenskaber, herunder exoplaneter og betingelser for liv.
  • Beskrivelse af gas- og klippeplaneter samt exoplaneter er pt ikke inkluderet i noterne ovenfor. Men livsbetingelser, atmosfærer, kulstofkredsløb og detektion af exoplaneter er med.
• Big Bang-modellen med fokus på kosmologisk rødforskydning, Universets alder, den kosmiske baggrundsstråling og dannelsen af de lette grundstoffer.
  • Alt er med i noterne.
• Stjerners- og planeters dannelse, stjerners udvikling og endeligt, herunder grundstofsyntese.
  • Solen og andre stjerner opfylder det mål, samt noten Solsystemet og livsbetingelser..
• Naturens grundbestanddele, herunder mørkt stof og sorte huller.
  • Noterne Mælkevejen og andre galakser samt Sorte huller opfylder det mål.