Har man adgang til et planetarium, kan man give eleverne en mere naturlig forståelse af himmelkuglen, og de kan få en forståelse af, hvorfor oldtidens og middelalderens astronomiske verdensbillede var, som det var.
Planetarier kan lånes hos AVC, hvis man ikke har råd til at købe et oppusteligt et selv. Et fuldstændigt planetarium med kuppel, blæser, projektor, spejl og software koster ca. kr. 100.000,-. Dertil skal lægges en pc med et godt grafikkort.
Hos ESO kan man downloade gratis film og filmklip, hvor preview-versionerne er fine, så længe man har en HD-projektor. Hvis man investerer i en 4K-projektor, skal man downloade Dome Master-billeder, som fylder mange gigabyte, og derefter skal billederne encodes til MP4-format. FFmpeg-programmet kan bruges til det. Man kan f.eks. også købe Shira Universe, som indeholder både encoder, filmfremviser og planetarieprogram.
Du kan også henvende dig til mig, hvis du ønsker nogle film, der allerede er fremstillet til 2K og 3K. (Nogle af filmene kræver dog, at du registrerer dig hos producenten.) En foreløbig liste over encodede film, kan du læse mere om i denne pdf-fil.
Hvis du vil have adgang til andre professionelle film, så kan medlemskab af International Planetariuan Society eller et besøg hos British Fulldome Institute anbefales.

